Coaching ved Mia Kuch Coaching

Mia Kuch Svenningsen
Coach, stresscoach og mentaltræner

Om Mia

Jeg har altid interesseret mig for mennesker og været optaget af kommunikation. Jeg har arbejdet med personlig udvikling på forskellige måder i eget liv og fundet den største kraft og effekt ved coaching. Derfor er jeg meget stolt og glad over nu at kunne mestre denne samtaleteknik og give andre muligheden for at nå deres mål med denne. For mig er det unikke ved denne teknik, at samtalen altid tager udgangspunkt i eget ønske om forandring, hvorfra der arbejdes videre. En samtale der giver handlekraft og energi.

Jeg er uddannet lærer ved Aalborg Seminarium i 1999 og har siden arbejdet som folkekolelærer med både specialklasse elever og i almindelig folkeskole. Jeg er uddannet ICI coach og stress coach i 2015 og 2016 ved Empowermind. I 2017 har jeg startet et samarbejde med Mindstrain og Securitas, hvor igennem jeg arbejder med stressramte.

De seneste år har jeg været på en større personlig rejse, imens jeg har taget mine 3 coachuddannelser. Jeg har valgt at følge min drøm og lade min primære beskæftigelse være coaching. For mig skaber det utrolig stor værdi at give andre muligheden for at flytte sig, skabe det liv som de ønsker. Derfor er coaching det rigtige for mig. At se og mærke den forskel som samtalerne kickstarter er yderst værdifuld for mig. Når andre pludselig får modet til at handle, får overblik og klarhed over tidligere vanskelige situationer, bliver jeg stolt og glad og ikke mindst ydmyg over at få lov at være med på sidelinjen på andres rejse.