Til min egen store overraskelse og begejstring ramte bolden plet! 3 point- JA TAK!
Tro på succes
Som noget nyt er jeg begyndt at spille basket. I aftes stod den på træning sammen med en masse andre quinder, som kan lide bold, sved og fight.
Under en forsvarsøvelse trænede vi rebound, hvorfor angriberne skulle levere skud mod kurven. Her tog jeg en chance og sendte bolden mod kurven langt udefra. Til min egen store overraskelse og begejstring ramte bolden plet! 3 point- JA TAK!
Senere spillede vi kamp og helt automatisk lå det nu i min krop, at jeg da “bare” kunne sende bolden afsted langt udefra, hvis ingen dækkede mig. Det blev til flere skud og scoringer denne aften fra helt nye afstande.
Vejen til succes
Forskellen er, at jeg har fået skabt et nyt billede i hjernen, hvor jeg nemt kan se, at jeg sender bolden til scoring med et skud langt udefra. Dette billede styrker min tro på, at jeg kan mestre dette. I går kom erfaringen og billedet under en træning, men jeg kunne ligeså vel have skabt det samme billede ved at ligge hjemme på sofaen og forestille mig samme succes under en mentaltræning.
Det, at hjernen ikke kender forskel på det, som vi forestiller os, og det som virkelig sker, kan vi udnytte til en positiv hjernevask. Ved at forestille dig selv i successen skaber du mange nye positive tankemønstre og dermed får din hjerne og DU nemt ved at mestre det i fremtiden. For det er da nemmere at score, når man tror på det.
Tit er det vores egne tanker, som begrænser os i at tro, at noget kan lade sig gøre.
Hvad vil være fedt for dig at mestre?
Er du klar til at se det for dig?
Intet er for stort eller småt til mentaltræning. Få hjælp med en lydfil, som er fyldt med gode positive tanker, der skaber en genvej til dit mål og håndtering af dine begrænsninger.
Er du nysgerrig ?